Nej, jeg prædiker ikke
Jeg ved allerede nu, at kommende indlæg vil handle om emner, som måske kan ses som værende prædikende af natur. Men det er ikke meningen med dem. Selvom jeg godt kan forstå det hvis de bliver set sådan.
Et rigtig godt eksempel er sukker – det spiser jeg stort set ikke. Og med det mener jeg, at jeg ikke spiser melis (som på billedet), flormelis, farin, sirup, maltose, honning … du får ideen. Jeg drikker heller ikke alkohol (det bliver omsat som sukker i kroppen), og jeg spiser kun meget lidt stivelse (bliver også tildels omsat som sukker), i form af et par kartofler om ugen. Og måske en teskefuld mandel- eller kokosmel (du har nok ideen nu) i madlavningen. Det giver dellerne sammenhold.
Grundende til fravalget er flerdelte, og almindeligvis ikke vigtige for mig at snakke om. Det er noget der virker for mig, og det kunne ikke interessere mig mindre hvad andre spiser, så længe at jeg kan fravælge sukker. Hvilket ikke just er nemt. Jeg har set syltede agurker med 20% sukkerindhold og marineret tomatsild med 50%.
Tomatsildene er faktisk årsagen til det her indlæg, for jeg regnede med at veje ingredienserne ud, tage et billede af dem og skrive lidt om det. Et af de kommende årtier, når jeg kommer omkring til det. Ikke fordi jeg skal blande mig i at der bliver spist mad med sukker som hovedingrediens, men fordi jeg (med hovedtryk på jeg) ikke kan vade ned i Fakta, og købe mig en marineret fisk uden sukker. Og ærlig talt, så gnubber det mig den forkerte vej. I den grad. For i min verden er sukker ikke mad og det hører ikke til i mad.
Men det er ikke det samme som at jeg blander mig i andres kost.
I og med at jeg selv foretrækker at leve uden sukker, og samtidig har svært ved at købe mad uden sukker, har jeg udviklet noget af et princip omkring sukker. Og det giver mig en interesse i det, hvilket er hvad denne hjemmeside også handler om. Mine interesser.
Så når jeg viser hvor meget sukker 50% er i en opskrift, så er det fordi jeg har en interesse i det. Hvis du kan lide sukkersild, så spis dem dog.
Jeg kunne ikke være mere ligeglad.
// Nicky