IT

Jeg er beskæftiget med IT i bred forstand, og har som sådan ikke nogen standardprodukter. Derimod har jeg mange års erfaring og nogle stabile produktionsservere, hvorfra jeg kan hoste WordPress, og næsten alt andet. Det betyder at jeg laver systemadministration af FreeBSD og Linux, programmerer, udvikler, oversætter og vejleder indenfor IT.

Hjemmesider og hosting

Når det kommer til hjemmesider, har jeg stor erfaring med WordPress. Jeg kan levere klar-til-brug løsninger, hvor sikkerhed, brugervenlighed og hastighed er i top, med og uden tilhørende moduler til nyhedsbreve, webshops og tilsvarende. Jeg kan også programmere dele af, eller hele, hjemmesider, ligesom jeg ofte kan tilpasse eksisterende hjemmesider.

Bemærk at jeg desværre ikke kan hjælpe med grafisk opsætning og/eller design.

E-mail og alt det andet

E-mail, cloud og besøgsstatistik er alt sammen noget der enten følger med en hjemmeside, eller som kan købes separat. Systemerne er nemme at gå til, på dansk og kan bruges fra en mobil på farten. Clouden tilbyder kalender, kontakter og fildeling. Besøgsstatistikken overholder GDPR og giver et detaljeret billede af de besøgendes adfærd, kan måle annonceeffektivitet osv.

Den fleksible teknik

Rent praktisk kan jeg hoste alt hvad der kan afvikles med Apache httpd webserveren, de sprog Apache understøtter igennem CGI-standarden og PostgreSQL, MySQL og SQLite databaserne. Jeg stiller gerne FreeBSD til rådighed igennem jails, sat op til at møde specifikke ønsker om software, versioner og sikkerhed.

Afsluttende bemærkninger

Nuværende og tidligere projekter kan ses her.

Mit aktuelle CV kan ses her.

Jeg kan kontaktes direkte på nicky@nt-data.dk for flere detaljer, eller hvis der er noget du gerne vil vide mere om. Jeg svarer typisk indenfor 24 timer i hverdagene.

<– Tilbage til forsiden