Udgivet i Skriv en kommentar

Fermiparadokset

Fermi er (var?) efternavnet på en fyr der døde i ’50’ernes US, som sammen med nogle andre fyre, satte spørgsmålstegn ved det store antal af solsystemer vi kan observere, og den tilsyneladende mangel på liv andre steder end på jorden.

Affyring af en rumfærge

Billedet er taget af WikiImages og hentet fra Pixabay.

Overordnet set syntes jeg ikke nødvendigvis at Fermiparadokset er ret interessent, men det simple spørgsmål på så stort et emne, er med til at gøre det elegant, i min mening. Derfor har jeg da også ad flere omgange beskæftiget mig med emnet, og læst en del teorier skrevet af andre på, hvorfor vi tilsyneladende ikke kan observere liv andre steder end her.

De forskellige teorier har et ret bredt spænd. Nogle af dem mener at der er en barriere for liv, som gør det usandsynligt at intelligent liv eksisterer længe nok til at bevæge sig ud i rummet, imens andre mener at jorden er isoleret af et galaktisk fællesskab, som var den en zoologisk have.

Personligt tror jeg at der er flere grunde til det vi observer. Først og fremmest har vi i sagens natur kun jorden at kigge på, og i væsentlig mindre grad Mars og resten af Solsystemet. Dertil skal ligges observertionerne i sig selv, for hvad er det egentlig vi kan se og udlede, på de afstande vi taler om her? Og min liste er meget længere end det:

  • En given planet skal ligge i sin stjernes beboelige zone
    • være nogenlunde beskyttet imod asteroider og tilsvarende
    • have både en stabil og livsegnet overflade samt klima
    • og formodningsvis have biologisk materiale liggende omkring
  • I forhold til intelligens, er det så overhovedet en fordel for at overleve?
    • hvis ja, hvilken type af intelligens snakker vi om?
    • er den sandsynlig eller usandsynlig?
  • Andet liv kan være meget fremmed i forhold til vores
    • dets motiveringer kan adskille sig helt grundlæggende fra vores
  • Osv
  • osv

Og slutteligt tror jeg at afstandende i rummet spiller en større rolle, end vi lige går og tror. Selvom der er flere dygtige folk, som jævnligt snakker om at vores nuværende teknologi er god nok til at udforske galaksen, så glemmer de tit at nævne de cirka 50.000 år, som det vil tage at rejse til den nærmeste stjerne med en planet herfra. Der er ingen garanti for at mennesker kan leve på den planet, og den er endda kun 4 lysår væk. Et lysår er den afstand som lyset kan bevæge sig på et år, og er egentlig ikke en måleenhed, men jeg kan godt lide at bruge den alligevel, for den kan kombineres med enheder som lyssekunder, lysminutter osv. Der er fx cirka 2 lyssekunder op til månen, imens der er lidt mere end 8 lysminutter ind til solen.

I forhold til udforskningen af vores nærmeste naboer, kigger man efter egnede planeter i afstande op til 30 lysår væk, eller svarende til rejsetider på op til 375.000 år med vores nuværende teknologi. Og der er ingen garanti for at vores teknologi bliver bedre. For 375.000 år siden begyndte de første menneske-lignende folk at gå på jorden, så det er nogle dage siden.

Jeg tror fuldt og fast på at der er liv andre steder end her i Solsystemet. Men jeg tror også, at for hver af de ting jeg nævner her, bliver det væsentligt mere usandsynligt, at intelligent liv rejser rundt imellem stjernerne. 2 negative faktorer kan fx gøre noget besværligt; 3 usandsynligt; 4 næsten umuligt og så fremdeles.

// Nicky

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *