Misinformationens dilemma
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Billedet er lavet af ColiNOOB og hentet fra PixaBay.
Det ovenstående citat er fra Grundlovens §77, og kaldes normalt for ytringsfrihed, altså en ret sikret ved lov, som giver mulighed for at sige sin mening. Der er kun nogle få undtagelser til den danske ytringsfrihed. De fleste af dem siger sig selv: Du må ikke lyve om andre, true andre eller forsøge at få andre til det.
Og bare fordi vi har ret til at sige vores mening, er ikke det samme som at andre skal lytte til den eller trykke / hoste / viderebringe den for os. På samme måde, hvis vi vælger at ytre os om et emne, må andre selvfølgelig gøre det samme. Også selvom de er uenige.
Det betyder også, at hvis jeg tror på at månen er lavet af ost, så må jeg sprede det gode ord. Også selvom nogle videnskabsfolk nok er uenige. Og desuden, hvad ville de også vide om det? Det er jo ikke fordi der har gået folk på månen, eller noget i den retning.
Ok, tilbage til overskriften. Ifølge ordnet.dk, betyder misinformation
forkerte, fejlagtige eller ufuldstændige meddelelser der umiddelbart forekommer at være reel information
Jeg ligger især mærke til 2 ting i den definition.
For det første er den neutral; om der bliver misinformeret med vilje eller ej, så er der ganske enkelt tale om misinformation. Så når et gammelt husråd der ikke virker bliver genfortalt, men som alle tror på, er det misinformation.
For det andet tages der ikke hensyn til hensigten. Dvs. om du ytrer dig uærligt med vilje, eller videregiver uærlige information uden at vide det, så er der også tale om misinformation.
På engelsk har man 2 ord, som dækker hver af betydningerne: Misinformation (oplysningerne er forkerte) og disinformation (oplysninger er velvidende forkerte, med det formål at være uærlig). Jeg stemmer for at indfører disinformation på dansk, så vi også bedre kan skelne imellem det ene og det andet.
Så udover at det danske sprog er diffust omkring videregivelse af oplysninger, sikrer grundloven os retten til at gøre det, også selvom vi med vilje spreder forkerte budskaber. Så længe at der ikke er tale om at skade andre, som jeg nævnte længere oppe, og nogle andre småting.
Og det er hvad jeg mener med misinformations dilemma, for jeg har svært ved at se det ene, altså ytringsfrihed, uden at det andet også er der. Kunsten bliver at kunne genkende fejlagtige informationer når man ser dem, og i kommende indlæg vil jeg dykke ned i konkrete eksempler. For jeg tror ikke at indskrænkninger i vores ytringsfrihed, eller andre lovindgreb, kan løse problemet med bevist misinformation.
// Nicky