sm har 3 års jubilæum

Omend den kun har kørt e-mail osv. i 2 af årene, har sm nu været online i 3 år.

Computere og kabler

sm er den nederste kasse på billedet.

Navnet er nogenlunde lige så uopfindsomt som navnet på min virksomhed: sm er lavet af SuperMicro. Det er et integreret bundkort, som kører med en lav ydelse, og dermed ikke bruger noget særligt i strøm. Selvom den burde kunne køre mindst 2 år mere, er jeg stille og roligt begyndt at flytte dens tjenester til den næste server.

En stor ændring i måden jeg har tjenester på serverene, gør at det tager væsentligt længere tid at flytte tingende end det har gjort tidligere. Heldigvis er det kun denne ene gang at det er mere besværligt, fremover bliver det så simpelt som at flytte en fil fra én maskine til en anden.

Både hardware og software har fungeret uden problemer i de 3 år. Ikke at jeg anbefaler SuperMicro på den konto. Ét kort der fungerer i 3 år er ikke just det helt store datagrundlag. Derimod vil jeg til enhver tid anbefale FreeBSD, især som serversystem, for det bundstabilt og meget forudsigeligt (sammenlignet med andre systemer, som ikke skal nævnes her).

Under alle omstændigheder ønsker jeg sm tillykke med de 3 år. Fremtiden må vise hvor det ender for den.

// Nicky

Skriv et svar