Fremmed liv

Engang imellem, syntes jeg godt at liv i makrostørrelsen kan virke fremmede på mig.

Selvom jeg har bevæget mig rundt i landets skove hele mit liv, så kan underligheder som svampen oppe over alligevel godt sætte tankerne og fantasien i gang. Eller det vil sige, jeg antager at det er en svamp; jeg ved det faktisk ikke. Dermed ved jeg desværre heller ikke hvad den hedder, hvis den overhovedet har et navn.

Alt liv på jorden ser ud til at dele én ting: Der bliver brugt DNA af samtlige observeret celler. Observeret siger jeg, for indtil alle celler på planeten er blevet undersøgt, kan vi ikke være sikre på, at alle celler og alt liv på jorden, gør brug af DNA. Liv fra et andet sted i solsystemet, eller universet i det hele taget, kunne gro forklædt som en lille svamp, og vi ville aldrig opdage det. Ikke før vi DNA-tester den.

Det er selvfølgelig bare lidt fri fantasi, men i princippet er der ikke noget galt med selve grundtanken. Jorden er en stor planet, og indtil alt under, på og over den er blevet grundigt undersøgt, kan muligheden for fremmede liv på jorden ikke udelukkes med sikkerhed.

// Nicky

Skriv et svar