Husk at bruge dine penge
Når nu endnu en økonomisk krise kører, kunne et tilbageblik måske være et kig værd.
Slåning af mønt. Billedet er stillet til rådighed af Nationalbanken.
Først og fremmest føler jeg med alle der bliver ramt af kriser, underordnet om de er økonomiske eller noget andet. Jeg har mistet mit deltidsarbejde som omdeler under Corona-krisen, men jeg tror, at det er vigtigt at kunne snakke om tingende.
Personligt kan jeg huske dot.com, boligboblen og finanskrisen. Igennem mine forældre har jeg hørt om de 2 oliekriser i 70’erne, og så kartoffelkuren i 80’erne. Så økonomiske kriser er åbenbart ret almindelige, selvom de fleste ser ud til at glemme dem, eller giver indtryk af at hver eneste krise er unik, og ikke kunne forudsiges. Men når noget sker med jævne mellemrum, er det så uforudsigeligt eller unikt?
Nationalbanken udgav en rapport i 2011, som kigger på de sidste cirka 200 års økonomiske kriser. Dens fokus er på Danmarks bruttonationalprodukt, forkortet BNP. Et lands BNP beskriver hvor produktivt landet er, altså hvor mange penge det tjener. DR har en kort introduktion til BNP.
Nationalbanken har identificeret 37 økonomiske kriser fra 1821 til 2011, inklusiv dem de 2 verdenskrige gav. Det svarer til en økonomisk krise hvert 5,2 år. En gennemgang af listen viser med andre ord, at perioder hvor Danmarks økonomi går tilbage, ganske enkelt er en del af den danske økonomi. Ofte ender vi med et højere BNP ved starten af en ny tilbagegang, hvilket er grunden til at vi i gennemsnit bliver rigere. Men det er altså ikke en jævn stigning. Udsving på i gennemsnit 5% er normen, med i gennemsnit 5 års mellemrum.
Løsningen? Gå ud og brug dine feriepenge.
Et problem med sådan en løsning er bl.a. miljøbelastningen, som jeg måske dækker i et andet indlæg. Et andet problem er, at forbrug ikke sikrer den enkeltes økonomi.
Jeg vil gerne give Nationalbanken en stor tak for at stille rapporten til rådighed, og for det vigtige arbejde de løfter.
// Nicky